
Bæredygtighed og klimabevidsthed på Holbæk Teater
…
På Holbæk Teater har vi indført en række initiativer, der skal være med til at lade teatret være et hus der arbejder sig mod et arbejdsmiljø der i højere og højere grad får et mere bæredygtigt og klimavenligt afsæt – med ønsket om et samfundsbevidst og medmenneskeligt output.
På nuværende tidspunkt har Holbæk Teater indført følgende bæredygtige og klimavenlige initiativer i vores daglige arbejdsmiljø:
- Skraldesortering – det er ikke pålagt store virksomheder i Holbæk Kommune at skraldesortere. Alligevel har vi på Holbæk Teater indført skraldesortering, for at værne om miljøet.
- LED-pærer – flere af vores lamper i huset har fået indsat LED-pærer. Brugen af LED-lys sænker blandt andet strømforbruget, som igen har et mere klimavenligt output end den almindelige glødepærer, men også sparepæren. Til sammenligning har en almindelig glødepærer en levetid på 1000 timer, en sparepære 10.000 timer og en LED-pærer mindst 15.000 timer (Kilde: https://www.lyskilderdirekte.dk/blog/glodeparer-sparepare-led). Vi er fortsat opmærksomme på, hvordan vi kan implementere LED-pærere, der hvor det på nuværende tidspunkt ikke er gjort, og kan lade sig gøre i huset – i kontormiljøer, foyer og i salen.
- Lageropbevaring – på Holbæk Teater gør vi meget brug af vores lager. Efter vi er blevet en del af Sjællands Teater med Teatret FAIR PLAY og Slagelse Teater (den 1. januar 2021), har vi fået fælleslager med Teatret FAIR PLAY hvor vi opbevarer alt fra scenografiske elementer til publikumsopbygning. Desuden har vi et stort kostumelager tilknyttet Holbæk Teater. Dette betyder, at vi gerne genbruger scenografi og kostumer, når det giver mening i den givne produktion. Lagrene har altså et bæredygtigt output.
- Svanemærkede kemikalier og rengøringsmidler – flere af de rengøringsmidler og kemikalier, som tages i brug på Holbæk Teater, er Svanemærkede, og vi er fokuserede på, at hvis det er muligt at indkøbe nye produkter som er Svanemærkede, så gør vi det.
- Nedsat CO2 udslip – vores varevogn, en Ford Transit, har et nedsat CO2 udslip. Bilmodellen er tilpasset dette, som følge af EU’s skærpede krav til CO2 udledning.
Selv bliver vi løbende klogere på, hvordan vi kan gøre vores arbejde mere bæredygtigt og dermed mere klimavenligt. Bæredygtig Scenekunst NU går i denne tid forrest med fokus på bæredygtig produktion og har blandt andet skrevet en guide til, hvordan vi kan blive mere bæredygtigt bevidste og skabe samt arbejde mere bæredygtigt på de danske teatre og kulturinstitutioner.
Er du nysgerrig på hvordan man kan producere bæredygtig scenekunst – både i administrationen og på scenen? Læs mere her.