Dansk Teater 300 år

DANSK TEATER fylder 300 år den 23. sep. 2022.
Det fejres landet over med forestillinger, festlige og begivenheder udstillinger.

 

Jubilæumsudstilling

DANSK TEATER 300 År og designbureauet Torden & Lynild åbner jubilæumsudstilling i otte danske byer – heriblandt Holbæk
Som led i et mangfoldigt fejringsprogram landet over, opsætter Dansk Teater 300 År i samarbejde med designbureauet Torden & Lynild en teaterhistorisk udstilling i otte danske byer, der invitere beskueren ind i den danske scenekunsts historie gennem 300 år og belyser mangfoldigheden og forskelligheden i dansk scenekunst i dag.

Udstillingen vil opleves som et skønt sammensurium, hvor fortid og nutid smelter sammen i et broget patchworktæppe, en smuk, bundet buket af nogle af dansk scenekunsts fineste momenter. Det er let tilgængeligt, skulpturelt og visuelt oplysende og en kilde til at lade tilskuerens fantasi få frit løb. En QR-kode og tidslinje leder publikum på en teaterhistorisk rejse, imens billeder sender tankerne og minderne på flugt til forestillinger, teatre, skuespillere, genrer gennem tiden. En farverig collage, der fænger lige meget hos børn som voksne og inspirerer hele familien til en tur i teatret. Læs mere om jubilæumsudstillingen her

Jubilæumsudstillingen på Ahlgade 48 i Holbæk kan opleves frem til 23. oktober 2022.

 

Sjællands Teater fejrer 300-året

I juni 2022 fejrede Sjællands Teater 300 året for DANSK TEATER med Holberg-komedien De Usynlige, instrueret af Vibeke Wrede – som i år vandt reumert-prisen ”Årets Instruktør 2022”. Hendes Majestæt Dronningen – som er protektor for fejringen af DANSK TEATER 300 år – fik en smagsprøve på den anmelderroste komedie, da hun – i forbindelse med sit årlige sommertogt – deltog i festforestillingen, skabt helt særligt til hende af Sjællands Teater i samarbejde med Borreby Teater. Læs mere om festforestillingen for H.M. Dronningenher

Foto: Evan Hemmingsen

 

Mere Holberg på Sjællands Teater

Gæstespillet fra Folketeatret, Den Poetiske Raptus, kommer til Holbæk Teater. Forestillingen handler om dengang Ludvig Holberg skrev 17 komedier på halvandet år og er en del af fejringen af 300 året. Forestillingen spiller tirsdag 25. okt. kl. 19.30 på Holbæk Teater og er arrangeret af Holbæk Musik- & Teaterforening. Læs mere og bestil billetterher

 

 

Nyskrevet ungdomsforestilling

Som en del af det officielle program for fejringen af DANSK TEATER 300 år kan man opleve Under Mælkevejen, produceret af Sjællands Teater. En helt nyskrevet forestilling om at være ung i en dansk provinsby  – inspireret af unges mennesker og deres tanker og historier og tanker. Forestillingen er også en del af fejringen af, at Fair Play har været en del af dansk børneteater i 50 år.
Spiller fra 27. okt. – 19. nov. i både Holbæk og Slagelse. Læs mere og bestil billetterher

 

 

TV-Fejring af Dansk Teater 300 år

DR har udarbejdet en programserie i forbindelse med fejringen af 300-året. Programmet TEATERBLOD er en serie i 4 dele med nedslag i vigtige begivenheder i Dansk Teaters historie. Se mere her

 

TILLYKKE TIL DANSK TEATER MED 300-ÅRET.