
Det Sker i Holbæk
Store kulturelle oplevelser er ikke forbeholdt hovedstaden. Holbæk ligger blot 60 km. fra København og er Nordvestsjællands største by. Her finder du et stort udbud af kulturtilbud. Udover fjordlandets smukke kyststrækninger byder Holbæk nemlig på op til flere museer, teatre og musikoplevelser, og det er også her, du finder vores teater, Holbæk Teater, som er det største Sjællandske teater uden for København.
Hvis du spekulerer på, hvad der sker i Holbæk, er svaret derfor “en hel del” – tag bare et kig på vores spændende og alsidige teaterprogram, der byder på oplevelser for store og små, hele året rundt.
Sammen om store oplevelser
På Holbæk Teater brænder vi for at samle mennesker gennem store teateroplevelser. Teater er en unik mulighed for både at lære noget om os selv og den verden vi lever i. Og forhåbentligt bringer det os tættere sammen.
Med 120 spilleaftener om året med mange forskellige arrangementer, henvender vi os til alle aldre og interesser. Vi byder bl.a. på klassiske dramaer, musicals, comedy shows, danseforestillinger, teaterdokumentarer, saloner og meget mere – fra både ind- og udlandet.
Hvad sker der? Tjek teaterprogrammet!
Sidder du hjemme en regnfuld eftermiddag og spekulerer på, hvad der mon sker i Holbæk, så lad dig inspirere af vores omfattende program, der byder på et væld af arrangementer inden for kategorierne teater, dans, musik, stand-up, saloner og meget mere.
Vi har både turnéforestillinger fra f.eks. de store nationale scener og toneangivende navne på comedy-scenen, der lægger vejen forbi vores teater samt tilbagevendende arrangementer som fx vores Seniorsalon, Champagnesalon og vores sommerforestillinger. Vi elsker teater, og vi brænder for at give vores publikum oplevelser, de kan være sammen om, og som kan inspirere, underholde og bevæge. Det er dét, der sker i Holbæk, og vi glæder os til at dele oplevelser med dig.
Besøg Nordvestsjællands største teater
Du finder Holbæk Teater på Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk, tæt på både spisesteder, parkering og offentlig transport. Vil du i kontakte med os, kan du ringe på telefon + 45 59 43 17 77 på alle hverdag mellem kl. 10 og 14 eller du kan skrive en mail til info@het.dk. Du kan også besøge vores Facebookprofil: www.facebook.com/holbaekteater/.