Ansøgningsfrist d. 15. oktober 2022

Sjællands Teater søger Teknikerelev

Sjællands Teater søger en teknikerelev til den 4-årige uddannelse som teatertekniker.
Ansættelsen vil ske per 1. januar 2023 eller snarest derefter.

Som elev i den tekniske afdeling på Sjællands Teater får du en allround uddannelse med fokus på det praktiske inden for teaterteknik. Du vil lære om sceneteknik, scenebyg, lyssætning og -afvikling, lyd og rekvisitter.
Som teknikerelev hos Sjællands Teater indgår du som en naturlig del af teatrets tekniske stab, der udgør tre teknikere og to elever. Du får kendskab til arbejdsgangene i den tekniske afdeling og indblik i mange produktioner af forskellig størrelse, fra store musikforestillinger til små forestillinger i børnehøjde.

 

Om dig

Vi lægger vægt på modenhed og interesse for såvel faget som teater.
Det er en stor fordel, hvis du allerede har teater- eller sceneteknisk erfaring. Det skal understreges, at der er tale om en håndværksmæssig uddannelse, som ikke inkluderer hverken kunstnerisk udøvelse eller discipliner som lysdesign, lyddesign eller scenografi.

 

Om uddannelsen

Elevstillingen er en del af teater-, event- og AV-teknikeruddannelsen med specialet teaterteknik på NEXT Uddannelse København. Skoleopholdet varer sammenlagt 60 uger fordelt over hele uddannelsen med et grundforløb på 20 uger og 4 hovedforløb på hver 10 uger og afsluttes med en svendeprøve.

Det er ikke vigtigt, om du allerede har bestået grundforløbet eller ej. Det er heller ikke en forudsætning, at du allerede er optaget på et grundforløb. Og selvom du allerede er i gang med uddannelsen, fx i del- eller skolepraktik, så hører vi gerne fra dig, hvis du kan se dig selv ovennævnte stilling.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål vedrørende uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Jakob Pørtner på jp@sjteater.dk.

 

Sådan søger du

Du skal sende CV og ansøgning til jp@sjteater.dk senest d. 15. oktober 2022. Samtaler afholdes i starten af november 2022. Vedhæft CV og eventuelle anbefalinger i én samlet fil.
Du behøver ikke sende os eksempler på kreative projekter, da det ikke er relevant for stillingen.

 

Sjællands Teater er Danmarks største egnsteater
Sjællands Teater skaber teater til hele livet – for små og store – børn, unge og voksne!
Vi har til huse i både Holbæk og Slagelse kommuner, og vores børne- og ungdomsafdeling Fair Play turnerer i hele landet.

Sjællands Teater blev en realitet den 1. januar 2021 som en fusion mellem Holbæk Teater og Teatret Fair Play og en indgåelse af egnsteateraftale med både Holbæk og Slagelse kommuner. Sjællands Teater spiller i hele regionen og turnerer over hele landet. Sjællands Teater har desuden et tæt samarbejde med Holbæk Musik- & Teaterforening.

Sjællands Teater kan i dag kalde sig Danmarks største egnsteater med ca. 12 egenproduktioner om året foruden talkshows, undervisningsforløb, gæstespil, stand-up og meget mere – i alt mere end 150 arrangementer årligt!

Sjællands Teater er en selvejende institution, der beskæftiger ca. 20 fastansatte medarbejdere, to elever og et skiftende antal freelance-medarbejdere og scenekunstnere. Det årlige budget er på ca. 16 millioner kroner.