BREVE

Adressaten Ubekendt

Oplev to af dansk teaters største stjerner, Søren Sætter-Lassen og Lars Mikkelsen, i adressaten ubekendt

Du siger, vi forføriske mænd med liberale tanker, vi ødelægger biblioteker. Du burde vågne op af dit forældede føleri. Skåner kirurgen kræftsvulsten, når han må skære for at fjerne den? Vi er grusomme. Selvfølgelig er vi grusomme. Som al fødsel er brutal, således også vor nye fødsel. Men vi jubler. Hvad kan du kende til det, du, som blot sidder og drømmer? Du har aldrig kendt en Hitler. Han er et draget sværd.”

Kathrine Kressmann Taylors brevroman Adressaten ubekendt udkom i 1938, men taler stadig til os i dag. I 1932 starter en brevveksling mellem de to tyske venner Max og Martin, som sammen ejer et kunstgalleri i San Fransisco. De må skilles, da Martins kone vil hjem til Tyskland. Igennem halvandet år udveksler de breve over Atlanten. Langsomt begynder Martin i Tyskland at melde sig under Førerens faner, og brevvekslingen tager en meget ubehagelig drejning. Max, som er blevet i USA, er nemlig jøde.

Adressaten ubekendt er en smuk og tragisk fortælling om venskab, om nazismens fremmarch i Tyskland og om to mennesker, der mister fodfæstet i den nye verdensorden. Det er en advarsel til samtiden mod nazistisk inficering og til eftertiden, om de små skridt, der fører til menneskelig tragedie og katastrofe.

Medvirkende: Lars Mikkelsen og Søren Sætter-Larsen // Iscenesættelse: Thomas Bendixen // Scenografi: Jonas Fly // Oversættelse: Per Vadmand // Videodesign: Jakob Thorbek // Gæstespil af Det Kongelige Teater

 

 

 

GRATIS TALKS PÅ DENNE FORESTILLING

På denne forestilling har du mulighed for at opleve gratispre- og aftertalk. Begge dele foregår i foyeren henholdsvis 30 minutter før forestillingen og ca. 15 minutter efter forestillingen.
Så snup dig en kop kaffe eller et godt glas i baren – og få lidt ekstra krydderi på din teateroplevelse.

Læs mere om talks her.

 

NYD LÆKRE TEATER-TAPAS INDEN SHOWET

Få en god start på aftenen, og nyd teater-tapas fra restaurant SuRi i vores hyggelige TeaterCafé inden forestillingen.
Pris 195 kr. (tilkøbes sammen med din billet)

 

TEATERCAFEEN

I TeaterCafeen finder du også et udvalgt af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt.

Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen allerede, når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen med kolde eller varme drikke, søde eller salte snacks.

 

  • Priser: 175 - 290 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode: 25.
    Oktober
    2019 19.30
  • Kategori: TEATER
  • Alder: Ung / Voksen
  • Varighed: 120 min m. pause
  • Gratis med:

    2019-20

  • Arrangeret af: