JOKES

JOKES – fra en hvid straight mand – Slagelse

 

En stand-up aften med Anders Matthesen

 

Anders Matthesen er tilbage med spritny stand-up som vi kender det bedst

– Matthesen, en mikrofon og en kæmpe pulje af jokes.

 

Som sædvanligt tager Matthesen udgangspunkt i sin egen navle, og hans groteske og underfundige observationer af det vi alle sammen kender, græmmes og undres over. Emnerne er vidunderligt blandede og den eneste gennemgående fællesnævner og røde tråd er jokes, jokes masser af jokes – og den helt store, kæmpe ’griner’.

Det nye stand-up materiale blev til på Fanø i efteråret 2021. Siden da er det blevet udviklet og finjusteret ved en række dinér-shows udelukkende på ´Kongekilden´ i Klampenborg, hvor bunker af nye jokes og bits er kommet til undervejs. Kun de bedste er overlevet og ser nu dagens lys i færdig form på Matthesens kommende, nye turné.


Billetter til Matthesens turnéer bliver vanen tro revet væk. Så er du én af dem der vil opleve, hvad han nu har fundet på, skal du slå til hurtigt. 

 

Anders fortæller:

Jeg tror, vi allesammen har længtes efter noget at grine af. Og jeg har virkelig savnet at optræde og komme ud og møde mit elskede live-publikum. Jeg kan slet ikke vente på at se dem alle sammen på spillestederne. Denne gang bliver det ren stand-up fra øverste hylde. Hvis det skal lade sig gøre at turnere under pandemi og krig, er det nødvendig med et let-omstilleligt set-up … så det eneste jeg har med er mikrofonen, mig selv … og jokes – masser af jokes. Gør jer klar … Det bliver optur!!

 

Bemærk: Spiller på Slagelse Teater, Herrestræde 9, 4200 Slagelse

 


 

TEATERBAREN

Der er to barer i Slagelse Teater – én i foyeren og én i caféen under foyeren. Der er adgang via trappe eller elevator til caféen. Hvis der er spisning i forbindelse med et arrangement, foregår dette også i caféen. Kok Amok er forpagter i begge barerne og bestillinger på mad m.v. modtages på telefon 42 70 56 40 eller teaterbaren@kok-amok.dk senest to dage før arrangementet.

 

Der vil til forestillingerne være salg af vin, øl, sodavand, slik, chips, mandler, oliven m.m. samt kaffe og kage.

 

 

 

  • Pris: 405 DKK
  • Sted: Slagelse Teater
  • Spilleperiode: 8.
    December
    2022 19.00
  • Kategori: COMEDY, Slagelse Teater
  • Alder: Fra 15 år
  • Varighed: 90 min. ingen pause