Løgne

Bedrag

I Pinters berømte trekantsdrama – bedrag – er nettet af løgne vævet tæt omkring de tre venner og elskende, som spilles af det stærke trekløver Anette Støvelbæk, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard

 

Emma er lykkeligt gift med Robert. Robert og Jerry er bedste venner. Jerry og Emma har haft en affære, som Robert har været uvidende om. Eller har han? Er alt, som det ser ud, og hvem har vidst hvad og hvornår? I en fortælling, som umiddelbart er en enkel historie om utroskab, spoles der baglæns over de ni år, som handlingen udspiller sig i. Den tid, der er gået, har sløret erindringen om, hvad der egentlig skete, og vi bliver vidner til et ægteskab i opløsning og et venskab, der smuldrer.

 

Bedrag er skrevet i 1978, men er tidløs i sin præcise og hudløse skildring af løgne og hemmeligheder som en del af den menneskelige natur. Det er elementært spændende og genkendeligt at blive ført gennem Pinters labyrint af bedrag og selvbedrag i en nyoversættelse af den prisbelønnede dramatiker Line Knutzon, som har øje for både det absurde og det komiske i Pinters trekantsdrama.

 

MEDVIRKENDE: Anette Støvelbæk, Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard og Adam Schmidt INSTRUKTØR: Maria Vinterberg DRAMATIKER: Harold Pinter, oversat af Line Knutzon SCENOGRAF: Marianne Nilsson PRODUCERET AF Folketeatret

 


 

TEATERCAFEEN

I TeaterCafeen finder du også et udvalgt af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen allerede, når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.

 

Teatertapas

Du kan tilkøbe TeaterTapas, som I kan nyde i vores hyggelige teatercafé inden forestillingen. Vores tapas består af forskellige små retter, baseret på lokale råvarer i sæsonen, og sammensættes af restaurant SuRis køkkenchef. Se menuen her. TeaterTapas serveres 1,5 time før forestillingen starter. Klik på knappen: KØB SPISNING. (Du kan bestille tapas frem til kl. 12 dagen før forestillingen).

 

 

  • Priser: 175 - 290 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode: 27.
    Februar
    2022 19.30
  • Kategori: Årskort, Holbæk Teater, TEATER
  • Alder: Ung / Voksen
  • Varighed: 120. min med pause
  • Gratis med:

    2021-22

  • Arrangeret af: