DUO

Bridge over troubled water

En musikforestilling om Simon og Garfunkel

Teaterkoncerten ”Bridge Over Troubled Water” er historien om 2 unge drenge, Simon & Garfunkel, fra Queens, New York, der gik hen og blev verdens mest succesrige duo nogensinde.

At verdens mest elskede duo blev ædt op af jalousi og fjendskab, ville have været en fascinerende historie om et venskab som blev ofret på kunstens og berømmelsens alter. Men som Peter Aude siger: ”I researchen på Simon & Garfunkel finder man to mennesker som har været, og er, venner hele livet, men kunstnerisk stoppede deres samarbejde efter ”Bridge over Troubled Water”. Det var ikke fordi der ikke var masser af uenigheder mellem dem, men noget stort drama var der ikke. Der var et musikalsk geni og en gudsbenådet sanger, som hver især var stærke individer der bidrog til uenighederne.”

Deres 5. album “Bridge Over Troubled Water” fra 1970 blev markeret med adskillige forsinkelser grundet deres kunstneriske uenigheder. De brød samarbejdet som uvenner i 1970 inden albummet var udkommet.

Bridge Over Troubled Water er en rørende, intim og gennemmusikalsk teaterkoncert. Den tager dig med til nogle af deres skelsættende begivenheder, deres kunstneriske forskelligheder og deres lyse og mørke perioder. Teaterkoncerten fører os igennem deres største hits bl.a. Mrs. Robinson, The Boxer, Cecilia, Scarborough Fair, The Sound of Silence, Cecilia og selvfølgelig Bridge Over Troubled Water.

De to skuespillere Nis Pedersen og Morten Lützhøft har gennem mange måneder øvet og gjort sangene til deres egne. Glæd jer til en aften med smil, latter, glæde og måske en tåre på kinden.

 

Gratis pre- og aftertalk

Giv dig selv muligheden for at vide endnu mere. På denne forestilling, er der nemlig gratis pre- & aftertalk for alle med gyldig billet. Læs mere om TALKS.

 

Medvirkende: Morten Lützhøft og Nis Pedersen / Instruktør og manuskript: Peter Aude / Scenografi & kostumer: Maja Boberg / Lysdesign: Jim Falk / Sangcoach: Ole Rasmus Møller / Parykker & hår: Peter Aagaard / Musik: Simon & Garfunkel / Produceret af S&G Production & Landsteatret

Del på Facebook
  • Priser: 175 - 290 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode: 18. September 2018 19:30
  • Kategori: TEATER
  • Alder: Ung / Voksen
  • Varighed: 120 min. m. pause
  • Gratis med:
  • Arrangeret af:
Kulturkupeen
Kulturkongen
Den 4. væg
BT
Ungt Teaterblod
Morten Buckhøj
Scenekanten