NODER

Copenhagen Phil

BEETHOVEN & GISLINGE

 

Én af Copenhagen Phil’s absolutte spids­kom­pe­tencer er mesterkomponisten Beethoven. Denne aften igen med orkestrets tidligere chefdirigent Lan Shui ved roret – og med én af yndlingene i dansk musikliv ved klaveret.

Da Beethovens fjerde klaverkoncert bliver uropført i Wien i 1808, måber publikum. Orkestret spiller slet ikke? Har Beethoven glemt at skrive noder? Eller sidder han bare og varmer lidt op? Men nej, dér kom musi­ker­ne ind! Aldrig før har en komponist været så fræk at lade pianisten starte på egen hånd – helt uden bravour, men derimod smukt og lyrisk. Men Beethoven er heller ikke som de andre.

I 2020 fejrer hele verden 250-året for Beethovens fødsel. Copenhagen Phil og æres-gæstedirigent Lan Shui tager forskud på festen med to af Beethovens mest elsk­e­de værker – og sætter dem i relief med musik af Beethovens danske komponist­kollega Bent Sørensen, der også har skrevet den kadence, pianist Katrine Gislinge spiller i klaverkoncerten.

Også Beethovens syvende symfoni er vild avantgarde, da den bliver spillet første gang. Publikum har aldrig hørt noget lignende, og musikerne præsenteres for udfordringer, de aldrig har drømt om. Nogle af dem mente simpelthen, Beethoven var fuld, da han skrev musikken. Men den syvende symfoni bliver meget hurtigt én af Beethovens oftest spillede – ikke mindst på grund af den over­jordisk smukke langsomme sats.

Koncerten indledes med orkestrets mini-koncertformat, 4’33 Phil. Et soloværk af varigheden 4 minutter og 33 sekunder – og en serie af helt nye værker, der går tæt på den enkelte orkester­musiker. Denne aften spiller orkestrets hornist Jakob Keiding et værk af Birgitte Alsted.

 

Dirigent: Lan Shui // Solist: Katrine Gislinge, klaver

4’33 Phil: Komponist: Birgitte Alsted
Solist: Jakob Keiding, horn
Bent Sørensen / Evening Land
Beethoven / Klaverkoncert nr. 4
Beethoven / Symfoni nr. 7

Gæstekoncert fra Copenhagen Phil

  • Priser: 150 - 250 DKK
  • Sted: Holbæk Seminarium
  • Spilleperiode: 17.
    Oktober
    2019 19.30
  • Kategori: MUSIK
  • Alder: Ung / Voksen
  • Varighed: 120 min. m. pause
  • Arrangeret af: