Den Sultne Larve, Aldrigmæt

Ta’ de yngste med på deres måske første teateroplevelse – Den sultne larve Aldrigmæt

Mandag morgens morgensol, mmm mums … morgenmad. Måske marmelade? Et æble!

Den sultne larve Aldrigmæt er en forestilling med varme farver og poetisk dybde, der på nænsom vis, tager de yngste med på deres måske første teateroplevelse.

En enkel historie, der på en overraskende måde fortæller om det mindste i det største og det største i det mindste. Frit efter Eric Carles børnebog.

 

”… men skiftet er lykkedes aldeles overbevisende. For skuespilleren Betina Grove har en kærlig omsorg i hele sit væsen og samtidig en bestemthed og en autoritet i sit blik, der gør ungerne helt trygge. Hun udstråler selv, at hun er ufattelig nysgerrig på denne mystiske larve, der har invaderet hendes gamle trækasse. Og så kigger de to-tre årige akkurat lige så nysgerrigt med.”
Anne Middelboe Christensen, Teateravisen.dk

 

Medvirkende: Betina Grove Instruktion: Holdet Konsulenter: Hans Nørregaard og Peter Holst Dramatisering: Betina Grove Komponist: Sune Skulbøl Vraa Regissør: Carsten Wittrock Scenograf: Tanja Bovin Gæstespil med Teatret st. tv & Nørregaards Teater

 

 

SPILLESTED

Teatret Fair Play, Borchsvej 3, 4300 Holbæk
Fra 1,5 år og op

 


 

Teaterbaren

Baren åbner 30 min. før forestillingsstart. Her kan du købe kaffe, te, sodavand, juice, øl og vin, som kan nydes før eller efter forestillingerne.

 

 

  • Priser: 65 - 135 DKK
  • Sted: Teatret Fair Play
  • Spilleperiode: 21.
    Maj -
    24.
    Maj
    2023
  • Kategori: Børn/Unge, Fair Play, SÆSONKORT
  • Alder: Fra 1,5 år og op
  • Varighed: 30 min. ingen pause
  • Gratis med:

    2022-23