FRIHED

Et Dukkehjem

 

Oplev Henrik Ibsens klassiker om at tage det nødvendige opgør og friheden til at være et selvstændigt menneske.

 

Henrik Ibsens kontroversielle mesterværk havde premiere i København i 1879. I dag er fortællingen om Nora fortsat ikonisk for alle menneskers længsel efter friheden til at bestemme over eget liv og skæbne.

 

Nora er gift med Helmer, der snart tiltræder sin nye stilling som bankdirektør. Han står overfor at træde op på karrierens og dermed samfundets øverste trin, og han tager Nora med sig. Men Nora har en hemmelighed, der kan knuse Helmers drømme og ære og agtelse. Da det virkelig brænder på og hemmelighederne afsløreres, er Helmer ikke villig til at ofre sig for Nora. Hun må indse, at deres kærlighed kun har været en leg, at hun aldrig har levet sit eget liv, og til slut må tage skæbnen i egne hænder.

 

140 år efter fortæller dramaet os stadig hvor svært det er at være menneske og stole på den, man elsker. Eller tror man elsker. For Nora tror, hun elsker Helmer. Hun må dog indse, at hun slet ikke ved, hvad det vil sige at elske endsige at være et menneske.

Henrik Ibsen satte spørgsmål ved relationen mellem sin tids fastlåste kønsroller. Han konfronterede publikum med de illusioner mennesket sætter op for sig selv. Og det gør han til stadighed.

 

Et dukkehjem er en forestilling om de krav et moderne menneske stiller til kærligheden og lidenskab, sandhed og frihed, og en kvinde der bliver til et menneske med al den lidelse og tvivl, det medfører.

 

Medvirkende: Sicilia Gadborg Høegh, Peter Christoffersen, Ida Cecilie Rasmussen, Mikkel Arndt og Lise Lauenblad // Instruktør: Anna Balslev // Dramatiker: Henrik Ibsen // Scenograf: Jonas Fly // Produceret af: Det Kgl. Teater

 

 

OBS! Som følge af Covid-19 er talks indtil videre aflyst

GRATIS TALKS PÅ DENNE FORESTILLING

På denne forestilling har du mulighed for at opleve gratis pre- og aftertalk. Begge dele foregår i foyeren henholdsvis 30 minutter før forestillingen og ca. 15 minutter efter forestillingen. Så snup dig en kop kaffe eller et godt glas i baren – og få lidt ekstra krydderi på din teateroplevelse.
Læs mere om talks her.

 

OBS! Som følge af Covid-19 er TeaterTapas indtil videre ikke muligt

NYD LÆKRE TEATER-TAPAS INDEN SHOWET

Få en god start på aftenen, og nyd teater-tapas fra restaurant SuRi i vores hyggelige TeaterCafé inden forestillingen. Pris 195 kr. (tilkøbes sammen med din billet)

 

OBS! Som følge af Covid-19 vil der være begrænset udvalg i TeaterCaféen

TEATERCAFEEN

I TeaterCafeen finder du også et udvalgt af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen allerede, når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.

 

 

  • Priser: 175 - 290 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode: 3.
    November
    2020 19.30
  • Kategori: TEATER
  • Alder: Ung / Voksen
  • Varighed: 90 min. ingen pause
  • Gratis med:

    2020-21

  • Arrangeret af: