FARCE
Elverhøj teater

Elverhøj – men tonen er lav

Festforestilling med kongelig komik

 

Elverhøj blev skrevet af Johan Ludvig Heiberg i 1828 som bestillingsarbejde af kong Frederik VI, og selvom Heiberg næppe havde forestillet sig, at hans nationalromantiske fortælling om elverfolk, forbyttede børn og kærlighed skulle blive en evergreen, spiller stykket den dag i dag for fulde sale på Det Kongelige Teater.

Handlingen i Den Ny Opera og Figaros udgave har stort set samme dramatiske forløb som den oprindelige, men med Figaros er alt uforudsigeligt. Der kan ske ting og sager undervejs. Denne meget lidt højpandede udgave af Elverhøj byder på skøre indfald, musik og komik, og det kan nok heller ikke undgås, at en forbryderbande blander sig, ikke blot i ouverturen, men i selve handlingsforløbet.

Alle spiller flere roller – men sikkert er det, at det er sang, musik og komik af meget høj kvalitet.

Ligesom ved sidste sæsons Svend, Knud og Valdemar bliver Elverhøj behandlet kærligt, men ublidt, så du kan glæde dig til en gakket, morsom og gennemmusikalsk forestilling.

Gå ikke glip af denne forestilling med skøre indfald, musik og komik.

 

Instruktion og medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Rasmus Krogsgaard og Allan Dahl Hansen // Manuskript: J. L. Heiberg, Kjærulff, Dueholm og Krogsgaard // Scenograf: Hans Dueholm // Produceret af Den Ny Opera & Figaros

 

 

 

GRATIS TALKS PÅ DENNE FORESTILLING

På denne forestilling har du mulighed for at opleve gratis pre- og aftertalk. Begge dele foregår i foyeren henholdsvis 30 minutter før forestillingen og ca. 15 minutter efter forestillingen.
Så snup dig en kop kaffe eller et godt glas i baren – og få lidt ekstra krydderi på din teateroplevelse.

Læs mere om talks.

 

NYD LÆKRE TEATER-TAPAS INDEN SHOWET

Få en god start på aftenen, og nyd teater-tapas fra restaurant SuRi i vores hyggelige TeaterCafé inden forestillingen.
Pris 195 kr. (tilkøbes sammen med din billet)

 

TEATERCAFEEN

I TeaterCafeen finder du også et udvalgt af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt.

Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen allerede, når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen med kolde eller varme drikke, søde eller salte snacks.

 

  • Priser: 175 - 290 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode: 30.
    April
    2020 19.30
  • Kategori: TEATER
  • Alder: Ung / Voksen
  • Varighed: 120 min. m. pause
  • Gratis med:

    2019-20

  • Arrangeret af: