REGLER

Emma Ude Af Takt

 

Emma Gad –  nu gider vi igen!

De seks skønne kvinder fra succesforestillingen Lillys Danmarkshistorie tager nu fat på Emma Gads dannelses-historie: Folk omkring os har jo glemt, hvordan man opfører sig, ikke sandt! Så der er god grund til at genopfriske regler for den gode opførsel.

 

“Man skal aldrig stikke servietten i knaphullet”, “Man må undgå al støj, idet man spiser”, “Lær Deres børn i tide at være uafhængige af andres hjælp”.

Disse – og mange flere – gode råd gav Emma Gad for lidt over 100 år siden i bestselleren Takt og Tone – hvordan vi omgås. Fru Gad rådgav ikke kun om etikette i selskabslivet, men også om god skik og opførsel i forbindelse med de mere alvorlige sider af livets forhold: Hvad siger man til én, der lige har mistet sin kone? Hvordan forholder man sig til børn og eks’er i forbindelse med skilsmisse? Hvad gør man, hvis man ikke bryder sig om sin søns valg af hustru?

I 60’erne og 70’erne blev det en regel, at der ikke måtte være nogle regler. I dag er der en modbevægelse på vej, for selvom det fungerer for den enkelte at snakke i telefon under hele middagen, synes resten af selskabet ikke nødvendigvis, at det er i orden. Der er hårdt brug for manualer til det sociale liv, og det er bemærkelsesværdigt, hvor mange af Emmas gyldne leveregler, der stadig har både underholdningsværdi og relevans.

Med humoristisk takt og velkendte toner synges og fortælles historien om Emma Gad og vor tids forhold til gyldne leveregler.

 

Medvirkende: Birgitte Raaberg, Pia Rosenbaum, Christiane Bjørg Nielsen, Tanya Lund Andersen, Henriette Rosenbeck, Sanne Graulund // Dramatiker: Vivian Nielsen // Instruktør: Madeleine Røn // Scenograf: Søren Glad // Koreograf: Jeanette Binderup-Schultz // Kapelmester: Sanne Graulund // Produceret af: Folketeatret

 

 

OBS! Som følge af Covid-19 er talks indtil videre aflyst

GRATIS TALKS PÅ DENNE FORESTILLING

På denne forestilling har du mulighed for at opleve gratis pre- og aftertalk. Begge dele foregår i foyeren henholdsvis 30 minutter før forestillingen og ca. 15 minutter efter forestillingen. Så snup dig en kop kaffe eller et godt glas i baren – og få lidt ekstra krydderi på din teateroplevelse.
Læs mere om talks her.

 

OBS! Som følge af Covid-19 er TeaterTapas indtil videre ikke muligt

NYD LÆKRE TEATER-TAPAS INDEN SHOWET

Få en god start på aftenen, og nyd teater-tapas fra restaurant SuRi i vores hyggelige TeaterCafé inden forestillingen. Pris 195 kr. (tilkøbes sammen med din billet)

 

OBS! Som følge af Covid-19 vil der være begrænset udvalg i TeaterCaféen

TEATERCAFEEN

I TeaterCafeen finder du også et udvalgt af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen allerede, når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.

 

  • Priser: 175 - 290 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode: 24.
    Oktober
    2020 19.30
  • Kategori: TEATER
  • Alder: Ung / Voksen
  • Varighed: 120 min. m. pause
  • Gratis med:

    2020-21

  • Arrangeret af: