DANS
Human in Balance Don Gnu

Human In Balance

Reumert-nominerede succesforestilling

 

Oplev et magisk sammensurium af ekstremsport, komedie og kunst, når DON GNU sætter alt på et bræt!

Hovedpersonen er et gigantisk halv tons tung roterende balancebræt. Et kunstværk i sig selv – men også en kraftfuld og poetisk visualisering af de menneskelige relationer.

Med danserne i perfekt balance på denne scene opstår magien med vilde stunst og ømme, svævende og sanselige møder. Forestillingen sætter fokus på, at vi som mennesker skal genfinde balancen, men uden at give slip på bevægelsen og de skæve og overraskende stunts, som er livets salt. Dansernes bevægelser på den roterende og vippende scene, iscenesætter og tydeliggør, at de ting man foretager sig, påvirker andre. En skabelseshistorie der gentænker mennesket og lader engle og en kreativ udgave af Adam og Eva vækkes til live igen og sætte fut i fejemøjet.

Live sang, pandelamper, videoprojektioner og dansere, bringer mennesker, som vi kender dem til live i forestillingen HUMAN IN BALANCE.

 

HUMAN IN BALANCE blev nomineret til en Reumert for Årets Danseforestilling i 2018

 

Medvirkende: Evi Karsera, Alexia Nicolaou, Frederik Pors Jakobsen, Petras Lisauskas, Alice Carreri // Instruktør: Jannik Elkær // Medinstruktør: Kristoffer Louis Andrup Pedersen // Dramaturg: Christoffer Brekne // Dramaturgisk konsulent: Bjørn Brinch // Lys- og videodesigner: Christoffer Brekne // Komponist: Alice Carreri // Producent: Don Gnu // Co-producent: Bora Bora

 

 

GRATIS TALKS PÅ DENNE FORESTILLING

På denne forestilling har du mulighed for at opleve gratis pre- og aftertalk. Begge dele foregår i foyeren henholdsvis 30 minutter før forestillingen og ca. 15 minutter efter forestillingen.
Så snup dig en kop kaffe eller et godt glas i baren – og få lidt ekstra krydderi på din teateroplevelse.

Læs mere om talks.

 

NYD LÆKRE TEATER-TAPAS INDEN SHOWET

Få en god start på aftenen, og nyd teater-tapas fra restaurant SuRi i vores hyggelige TeaterCafé inden forestillingen.
Pris 195 kr. (tilkøbes sammen med din billet)

 

TEATERCAFEEN

I TeaterCafeen finder du også et udvalgt af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt.

 

 

  • Priser: 55 - 185 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode: 27.
    Februar
    2020 19.30
  • Kategori: TEATER
  • Alder: fra 15 år
  • Varighed: 60 min. u. pause
  • Gratis med:

    2019-20

“....et festfyrværkeri af en danseforestilling!”
Aarhus Stifttidende
“...en utrolig kraftfuld oplevelse”
Den 4. Væg
“DON GNU som står bag forestillingen, har altid været gode til at få mig til at grine, og denne forestilling er ingen undtagelse.”
5Stjerner (blog)
“...det er dans, gøgl og humor i en genial blanding. DON GNU rocker!”
Weekendavisen