HITS

In The Air Tonight

 

Et festfyrværkeri af en hyldest til Phil Collins

 

I 2020 er det er 50 år siden, at Phil Collins startede sin karriere i gruppen Genesis – og så fylder han desuden 70 år i foråret 2021.

In The Air Tonight er en medrivende og nærværende musikalsk fortælling, der spænder over 50 år – fra de tidlige hits med Genesis til de sene hits fra musicalen Tarzan. Som teenager havde Phil Collins succes som skuespiller på teatret og i små roller på film. Så karrierevejen var ligesom stukket ud. Men da gruppen Genesis i slutningen af 1970 søgte en trommeslager, tog han udfordringen op og fik jobbet. Fem år senere blev han også gruppens forsanger, da Peter Gabriel forlod Genesis. I 1980 forsøgte han sig som solist og fik et verdenshit med sangen In The Air Tonight. Og resten er – historie.

Phil Collins står i dag som en af de mest succesfulde kunstnere nogensinde med et albumsalg på over 100 millioner. Han er dermed i en liga sammen med kunstnere som Michael Jackson og Paul McCartney.

In The Air Tonight er fyldt med 30 uimodståelige hits, bl.a. Against All Odds, One More Night, Sussudio, Another Day In Paradise, You can’t Hurry Love og naturligvis titelnummeret, In The Air Tonight.

 

Medvirkende: Jonas Rasmussen, Lene Nørrelykke m.fl. // Komponist: Phil Collins m.fl. // Dramatiker, forfatter: Michael Bentholm // Kapelmester: Niels Rahbech // Koncept: Michael Bentholm // Instruktør: Peter Friis // Lysdesigner: Kristoffer Nielsen // Lyddesigner: Kristian Kuhnel // Produceret af: MusicalDanmark

 

 

 

OBS! Som følge af Covid-19 er talks indtil videre aflyst

GRATIS TALKS PÅ DENNE FORESTILLING

På denne forestilling har du mulighed for at opleve gratis pre- og aftertalk. Begge dele foregår i foyeren henholdsvis 30 minutter før forestillingen og ca. 15 minutter efter forestillingen. Så snup dig en kop kaffe eller et godt glas i baren – og få lidt ekstra krydderi på din teateroplevelse.
Læs mere om talks her.

 

OBS! Som følge af Covid-19 er TeaterTapas indtil videre ikke muligt

NYD LÆKRE TEATER-TAPAS INDEN SHOWET

Få en god start på aftenen, og nyd teater-tapas fra restaurant SuRi i vores hyggelige TeaterCafé inden forestillingen. Pris 195 kr. (tilkøbes sammen med din billet)

 

OBS! Som følge af Covid-19 vil der være begrænset udvalg i TeaterCaféen

TEATERCAFEEN

I TeaterCafeen finder du også et udvalgt af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen allerede, når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.

 

  • Priser: 175 - 290 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode: 25.
    November
    2020 19.30
  • Kategori: TEATER
  • Alder: Ung / Voksen
  • Varighed: 130 min. med pause
  • Gratis med:

    2020-21

  • Arrangeret af: