SPAS

Jorden Rundt i 80 Dage

Politisk ukorrekt sommerteater i Museumsgården

Den velkendte klassiker om, Phileas Fogg og hans butler Passepartout, der i slutningen af 1800 tallet, for at vinde et væddemål, forsøger at rejse rundt om jorden på 80 dage. Men undervejs møder de to mange forhindringer.

Det er en crazy tour de force i næsten Monty Pythonsk stil, hvor skuespillerne til tider må kæmpe med at få historien fortalt rigtigt.

I denne nye uforskammet frie fortolkning af klassikeren, er alle regler brudt. Alle de gamle forestillinger om, hvad man må og kan på teatret bliver ophævet – godt bakket op af Holbæk Teaters folkekor.

En gammel fortælling med højaktuelt indhold – om social ulighed, fordomme og stereotyper, som sætter spørgsmålstegn ved, hvad man egentlig må lave sjov med? Skrevet af Flemming Jensen og instrueret af Per Pallesen.

Forestillingen vises i 3D (dog at du skal se tåbelig ud med et par plastikbriller til 20 kr.) – og vi garanterer, at der ikke vil blive spillet på violin!

Når aftenen falder på, har vi masser af fleecetæpper i Museumsgården.

 

INSTRUKTION: Per Pallesen
MANUSKRIPT: Flemming Jensen

MEDVIRKENDE: Morten Thunbo, Peter Pilegaard, Brian Kristensen, Christine la Cour
KAPELMESTER: Lars Fjeldmose
HOLBÆK TEATERS FOLKEKOR: Marie Louise Schelde Hanberg (dimittend fra Holbæk Drama College), Ellen Dirksen (dimittend fra Holbæk Drama College), Tobias Lind Larsen (3. årselev Holbæk Drama College), Valdemar Bork Hagner (3. årselev Holbæk Drama College), Preben Lungreen, Hanne Flesborg, Nanna Langtved, Jaqueline Lillevang.

 

Sammensæt din egen teateroplevelse

TALKS:
Torsdag den 17. august: Pre talk & After Talk med PER PALLESEN + spillere
Søndag den 27. august: Pre talk med FLEMMING JENSEN + spillere

Som noget nyt i denne sæson, introducerer vi TALKS på udvalgte forestillinger. Du kan læse mere om det her.

NYD: en Tapas-box inden forestillingen
Køb en tapasbox sammen med dine billetter, som I kan hygge jer med i den hyggelige Holbæk Museumsgård inden forestillingen.  I kan vælge mellem “let” (kr. 95,-) eller “mæt” (kr. 135,-).
Begge boxe indeholder små retter samt lidt sødt. Drikkevarer kan købes i Museumsgården.
Når du har valgt dine billetter, får du mulighed for at tilkøbe Tapas-box (tryk på det lille “i” for at se, hvad de rummer)

Det er ikke tilladt selv at medbringe mad og drikke i museumsgården. 

OPLEV OGSÅ: Rundvisning i museets udstilling Vestindien/Vestsjælland
Oplev en spændende udstilling på Holbæk Museum, forud for forestillingen “Jorden rundt i 80 dage”. Du får mulighed for at tilkøbe rundvisning, når du har valgt dine billetter (tilkøbes for kr. 40,-)

 

 

Del på Facebook
  • Sted: Holbæk Museum
  • Spilleperiode: 12. August 2017 19:00 - 3. September 2017 16:00
  • Kategori: TEATER
  • Alder: fra 10 år
  • Varighed: 120 min. med pause
  • Gratis med:
{"slide_to_show":"1","slide_to_scroll":"1","autoplay":"true","autoplay_speed":"3000","speed":"2000","arrows":"false","dots":"true"}

Interview med Per Pallesen

– Det bli’r ren og skær fis, fuldkommen crazy og vildt med skuespillerne tumlende ud og ind af scenen. Jeg glæder mig voldsomt til at instruere dette stykke.

Ordene kommer selv tumlende i en rasende fart fra skuespiller og instruktør Per Pallesen, der er instruktøren bag Holbæk Teaters sommerforestilling ”Jorden rundt i 80 dage”. Forestillingen får premiere den 12. august i museumsgården på Holbæk Museum.

– Da Holbæk Teater spurgte, om jeg ville instruere ”Jorden rundt i 80 dage”, tænkte jeg, at det ville jeg rigtig gerne. Jeg spurgte så skuespiller Flemming Jensen, som jeg har arbejdet sammen med i mange år blandt andet i Hjørring Revyen, om han ville skrive manuskriptet. Det lå lige til højrebenet. For mange år siden lavede Jesper Klein og Flemming Jensen en sjov udgave af ”Jorden rundt i 80 dage”, som de rejste rundt i landet med, og Flemming og jeg blev enige om, at vi kunne bruge den som skabelon og så bygge videre på den. Det bliver helt sort og meget Monty Python-agtig, fortæller Per Pallesen som husker første gang, han oplevede Monty Python.

– Det var i New York, og jeg så den fem aftener i træk, det var helt sort og crazy og aldrig set før, og jeg var vildt begejstret. Da vi skulle sætte ”Jorden…..” op her i Holbæk, så spurgte jeg Flemming Jensen, om ikke vi kunne lave noget, hvor folk kommer farende ind og ud af scenen i højt tempo, og hvis skuespillerne ikke når at skifte tøj, så må de bare komme ind i det, de står i, og mænd må spille kvinder og omvendt. Flemming er jo selv helt sort oveni hovedet haha. Han har blandt andet skrevet en masse politisk satire, men da jeg spurgte ham om det her, sagde han. Per det her er så sjovt, at det vil være det rene frikvarter for mig at skrive.

 

Per Pallesen fortæller endvidere, at der bliver 60 roller, som de fem skuespillere og otte statister på skift skal udføre, så der bliver ræs på og noget af et puslespil med skiften af roller og kostumer i den omkring to timer lange forestilling.

– Jeg arbejder sammen med kostumier Zitta de Fries og musiker Lars Fjeldmose, og de har begge været helt med i vores måde at anskue ”Jorden rundt i 80 dage” på. Vi gør grin med det klassiske teater, og det er sort humor og satire i Monty Pythonsk stil, hvor folk hele tiden får noget, de ikke har regnet med. Det bliver ren folkekomedie, hvor alle har en masse roller. Satiren springer ind og ud af tiden, og somme tider går vi tidsmæssigt ud og ind af historien, fortæller Per Pallesen helt stakåndet af iver og engagement.

Han medgiver, at det er nødvendigt at holde tungen lige i munden i en forestilling som denne med så mange rolleskift og et rasende hurtigt tempo, så det er nødvendigt med en fast instruktørhånd, siger Pallesen.

– Det er svært at styre sådan en forestilling som denne, og som instruktør forlanger jeg, at skuespillere og statister gennemprøver mine idéer, og så ser vi, om de kan bruges. De kan godt blive taget med på råd, men det er mig, der har hele historien og forløbet i hovedet og dermed overblikket. Det værste jeg ved er en instruktør, der ikke ved, hvad han vil. Jeg er selv tryg ved en instruktør, der ved, hvor han vil hen, så underkaster jeg mig og føler mig tryg. Det er jo instruktøren, der skal føre skuespillerne gennem forestillingen. Men når forestillingen er klar, kommer det ensomste øjeblik for instruktøren. Så har skuespillerne overtaget stykket og har ikke mere brug for én. Opgaven er fuldført, og så er man overflødig. Men jeg glæder mig altså helt vildt til at vise publikum denne fuldkommen vanvittige forestilling. Det bliver morsomt, slutter multitalentet Per Pallesen, der netop er fyldt 75 år men stadig i besiddelse af en såvel sproglig som engageret kondi.

Medvirkende

Per Pallesen

/ instruktør

Flemming Jensen

/ manuskript

Morten Thunbo

/ skuespiller

Brian Kristensen

/ skuespiller

Christine La Cour

/ skuespiller

Peter Pilegaard

/ skuespiller

Lars Fjeldmose

/ kapelmester

Marie-Louise S. Handberg

/ folkekor & dimittend fra Holbæk Drama College

Ellen Dirksen

/ folkekor & dimittend fra Holbæk Drama College

Tobias Lind LArsen

/ folkekor & 3. år på Holbæk Drama College

Valdemar Hagner

/ folkekor & 3. år på Holbæk Drama College