KRIMI

Selvtægt

En nordic noir krimikomedie om at være menneske i en verden, der brænder

 

Lørdag den 17. okt. 2015 brændte Kånnas gamle skole, lige udenfor Ljungby, ned til grunden. Skolen skulle have været brugt som asylcenter for 80 flygtninge. Alt stod klar: Senge, toiletter, køkkener og spisesal … alt. Ingen døde i branden, som politiet mener var påsat. Det var den 43. asylbrand siden juli samme år. Branden er stadig uopklaret. Instruktør Anna Malzer og dramatiker Aleksa Okanovic tog til Ljungby og gravede selv i sagen. De greb pennen, hvor efterforskningen slap. Hvem satte ild til asyllejren den nat?

 

Og hvad fuck, gør man så?!

Säpoagent Mo er taget til den lille flække Ljungby for at efterforske en af de mange asylbrande, der hærger landet. Men ingen af byens borgere ved noget, har set eller hørt noget. Det eneste vidne er en HUND.

Samtidig mødes en muslimsk pige med tørklæde og en neonazist på en internetcafé og finder ud af, at de spiller på samme Counter-Strike hold! Og hvad fuck gør man så?

Og en alkoholiseret arbejdsløs kvinde maler billeder af asylbranden til byens morskab, men en dag bliver hun kontaktet af en gallerist fra Berlin, som mener det er kunst.

For at komme dybere ned i sagen må Mo tage yderst utraditionelle metoder i brug.

Men hvordan skal Marit, byens kommunalpolitiske blæksprutte, socialrådgiver og kognitive terapeut holde styr på det hele?

 

SELVTÆGT er en sort komedie, der låner fra film, tv-serier og Tarantino. En fortælling om at tage loven i egen hånd.

 

MEDVIRKENDE
Medvirkende Amira Jasmina Jensen, Mohamed Ali Osman, Emil Prenter, Marianne Søndergaard, Betina Grove // Instruktør: Anna Malzer // Dramatiker: Aleksa Okanovic // Scenograf: TPN / Peter Skensved, Caligr de Girardier Alexandre // Lysdesign: Mia Jandje Willett // Lyddesign: Søren Caspersen // Scenografisk konsulent og kostumedesign Lise Marie Birch // Co. iscenesætter Kasper Dalsgaard // Komponist, korsats Matias Vestergård

 

 

GRATIS TALKS PÅ DENNE FORESTILLING

På denne forestilling har du mulighed for at opleve gratis pre- og aftertalk. Begge dele foregår i foyeren henholdsvis 30 minutter før forestillingen og ca. 15 minutter efter forestillingen.
Så snup dig en kop kaffe eller et godt glas i baren – og få lidt ekstra krydderi på din teateroplevelse.

Læs mere om talks.

 

NYD LÆKRE TEATER-TAPAS INDEN SHOWET

Få en god start på aftenen, og nyd teater-tapas fra restaurant SuRi i vores hyggelige TeaterCafé inden forestillingen.
Pris 195 kr. (tilkøbes sammen med din billet)

 

TEATERCAFEEN

I TeaterCafeen finder du også et udvalgt af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt.

 

  • Priser: 65 - 195 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode: 28.
    November
    2019 19.30
  • Kategori: TEATER
  • Alder: Ung/Voksen
  • Varighed: 80 min. u. pause
  • Gratis med:

    2019-20

“...uhyggeligt vedkommende, voldsomt rørende, og ikke mindst skide sjovt”
Den 4. væg
“...til sidst sad jeg med følelsen af noget langt dybere”
Ungt Teaterblod
“På trods af det tunge tema, er en velspillende Mohamed Ali Osman sindssygt morsom som den frustrerede säpoagent”
Sceneblog.dk
“Hvor er det bare godt skruet sammen. Ingen går fri af kritik [...]Og sådan fordeler forestillingen fint sin sympati”
iScene.dk
{"autoplay":"true","autoplay_speed":"3000","speed":"2000","arrows":"false","dots":"true","rtl":"false"}