Musik

Ta’ Mig Som Jeg Er

Et kærligt og sandt portræt af Grethe Ingmann – Ta’ mig som jeg er

 

Grethe var ikke bare en af Danmarks absolut største sangerinder gennem tiden, hun var også eminent til at fortolke teksterne på en troværdig og inderlig måde. Hun var sjov og levende og fik datidens populære orkesterledere ud på kanten af stolene, da hun ved et tilfælde allerede som 17-årig hoppede fra strømpefabrikken på Amager og ind på scenen.

En aften, hvor Grethe sang med Jørn Graungaards orkester, sad Jørgen Ingmann blandt publikum, og de blev stormende forelskede. Hurtigt blev Grethe og Jørgen par nr. 1 i dansk popmusik, og det toppede, da de sammen vandt det Internationale Melodi Grand Prix i 1963 med “Dansevise”.

 

Jazzmusikken

Grethes hjerte bankede for jazzmusikken og for den levende musik på spillestederne, og hun mestrede genren. Bent Fabricius Bjerre kaldte hende den danske Ella Fitzgerald. Forestilling indeholder både den popmusik, som vi allesammen kender, men også den jazzmusik Grethe elskede at synge. Således genskabes noget af den stemning, der var på danserestauranterne dengang i 50’erne og 60’erne.

Det er en forestilling, der fortæller om Grethes liv på godt og ondt, om turene på landevejen, om kærligheden, om en tid der forandrede sig drastisk i dansk musik og i Grethes liv, om nedturen og om alt for mange bajere, der satte en stopper for det hele. Grethe døde allerede, da hun var 51 år.

Det er en forestilling med masser af musik, humor og eftertanke.

 

“I 2011 spillede jeg Grethe i forestillingen “Et solstrejf i en vandpyt”, og siden har jeg haft lyst til at komme et spadestik dybere og forsøge at forstå nogle af de valg, hun tog i sit liv. Der er ting, jeg gerne ville have spurgt hende om, så det prøver vi i denne forestilling. Men først og fremmest er det en hyldest til Grethe Ingmann og hendes stemme.”
– Trine Pallesen

 

Foto: Emilia Therese

 

Medvirkende: Trine Pallesen & Mathias Groves Orkester: Mathias Grove Madsen (pianist og kapelmester), Regin Fuhlendorf (guitar), Kristian Karottki (trommer), Andreas Hatholt (bas) + blæsere Forfatter: Anna Panduro Instruktør: Sofie Pallesen Produceret af: Sjællands teater og Jangmarks Agentur i samarbejde med Trine Pallesen

 


 

SPILLESTED

Holbæk Teater, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk

 


 

 

TEATERCAFEEN

I TeaterCaféen finder du et udvalgt af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen allerede, når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.

 

NYD LÆKKER TEATER-TAPAS INDEN FORESTILLINGEN

Få en god start på aftenen, og nyd teater-tapas fra restaurant SuRi i vores hyggelige TeaterCafé inden forestillingen. Teater-Tapas tilkøbes sammen med din billet og  skal bestilles SENEST kl. 12 dagen før forestillingen. Klik på knappen “Køb Spisning”.

 

 

  • Priser: 115 - 245 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode: 6.
    Oktober -
    7.
    Oktober
    2022
  • Kategori: Holbæk Teater, SÆSONKORT, TEATER
  • Alder: Voksen
  • Varighed: 90 min. med pause
  • Gratis med:

    2022-23