SHOW

TALKSHOWET med Audrey Castañeda – Holbæk

Sjov og livsbekræftende aften – TALKSHOWET med Audrey Castañeda

 

TALKSHOWET med Audrey Castañeda er en hyldest til spontaniteten, det sprudlende og glædesfyldte i livet!  Vi har inviteret gæster, der favner, hvad det vil sige at være menneske. Gæster, der er en sand fornøjelse at være i lokale sammen med, og hvor to timer føles som alt for kort. 

Måske er TALKSHOWET med Audrey Castañeda verdens sjoveste og mest hjertevarme talkshow? Sikkert er, at du kommer til at grine, blive rørt og at få noter til hjertet og livseliksir til sjælen. 

TALKSHOWET med Audrey Castañeda kan opleves både i Holbæk og Slagelse! Vi har inviteret forskellige gæster hvert sted – så måske er begge talkshows et besøg værd. Billetten er inkl. aftenens drink og en lille snack.

 

Gæster Fredag den 5. nov. kl. 20

 

Rapper ”Bossy” Bo
Okay, jeg indrømmer gerne, at det kilder lidt i maven, når jeg tænker på, at Bossy Bo fra Østkyst Hustlers kommer og besøger os i Talkshowet. Sagen er nemlig den, at Bossy var mit ungdomsidol-crush samtidig med, at jeg var kæmpe fan af Østkyst Hustlerne – jeg var vist lidt af en hustlerlette. Nu får jeg endelig en stund med ham i sofaen, og jeg har tænkt mig at udnytte den til fulde.

 

Tv-vært Bubber
Der er ikke et menneske i dette land, der ikke har et minde med Bubber AKA mr. Fjernsyn. Men kigger han nogensinde tilbage på sin karriere – og hvis han gør, hvad tænker han så? Desuden så ved jeg, at Bubber har så mange røverhistorier godt gemt, og jeg har tænkt mig at lirke dem alle sammen ud af ham… Underholdende kan jeg i hvert fald godt garantere for at det bliver. Glæd dig.

 

Skuespiller Michel Castenholt
Michel har skabt vores allesammens elskede cerut-rygende, Vera. Michel har også betrådt de skrå showbizz brædder i alverdens film, revyer og teaterstykker i en menneskealder. Michel har jeg kæmpe respekt for, og jeg glæder mig til at lære ham meget bedre at kende, når han gæster os på Holbæk teater.

 

 

 


OBS! TALKSHOWET kan både opleves på Holbæk Teater og Slagelse Teater.
Vær opmærksom på spillestedet, når du foretager billekøb.


 

Spilledage Holbæk Teater:

Fredag den 1. oktober
Gæster: Lisbeth Zornig Andersen, Manu Sareen, Cecilie Schmeichel

Fredag den 5. november
Gæster: Bossy Bo, Bubber og Michel Castenholt

Fredag den 1. april
Gæster: Annonceres senere

 

Spilledage Slagelse Teater:

Fredag den 8. oktober
Gæster: Szhirley, Dennis Knudsen, Monique

Fredag den 12. november:
Gæster: Jesper Skibby, Julie Steincke, Felix Smith

Fredag den 8. april
Gæster: Annonceres senere

Bestil billetter til TALKSHOWET på Slagelse Teater – Klik her

 

Psst…  Find TALKSHOWET med Audrey Castañeda som podcast – liveoptagelse fra Holbæk Teater. Klik her

 


 

TEATERCAFEEN

I TeaterCafeen finder du også et udvalgt af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen allerede, når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.

 

Teatertapas

Du kan tilkøbe TeaterTapas, som I kan nyde i vores hyggelige teatercafé inden showet. Vores tapas består af forskellige små retter, baseret på lokale råvarer i sæsonen, og sammensættes af restaurant SuRis køkkenchef. Se menuen her. TeaterTapas serveres 1,5 time før showet starter. Klik på knappen: KØB SPISNING. (Du kan bestille tapas frem til kl. 12 dagen før showet).

 

  • Pris: 225 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode: 1.
    April
    2022 20.00
  • Kategori: Holbæk Teater, TALKSHOW
  • Alder: Ung / Voksen
  • Varighed: 120 min. med pause