VENNER

Ud med Knud

Om en dreng og hans bedste ven kræften

 

Ud med Knud er en musikalsk familieforestilling efter Jesper Wung-Sungs anmelderroste roman af samme navn. 

William er en helt almindelig dreng, som tænker på helt almindelige ting. Som at han gerne vil beholde sin faste plads ved siden af sin bedste ven Sebastian. Og at Katrine fra klassen er sød. Men William tænker også på Knud…

Knud derimod er ikke nogen almindelig dreng. Knud er Williams sygdom. For William har kræft. Og Knud er ikke lige den slags ven, man drømmer om. William har prøvet alle former for overraskelsesangreb for at komme af med Knud, men når Knud ikke er der, længes William også efter ham. For selv om Knud er sådan en, ingen ønsker at få tæt ind på livet, så er det også svært at finde sig selv, når han ikke er der.  

Ud med Knud er en livsbekræftende og morsom musikalsk fortælling for børn og voksne – om at leve med sygdom helt tæt inde på livet. 

 Glæd jer til en rørende forestilling, der tager et af livets store emner op og behandler det med stor kærlighed og håb til livet!

 

Medvirkende: Michael Slebsager, Kristian Holm Joensen, Maria la Cour, Albert S. Ankerstjerne / Instruktion Leiv Arne Kjøllmoen / Co-produceret af Holbæk Teater og Teatret Fair Play

 

 

GRATIS TALKS PÅ FORESTILLINGen torsdag den 2. april

På forestillingen torsdag den 2. april har du mulighed for at opleve gratis pre- og aftertalk. Begge dele foregår i foyeren henholdsvis 30 minutter før forestillingen og ca. 15 minutter efter forestillingen.
Så snup dig en kop kaffe eller et godt glas i baren – og få lidt ekstra krydderi på din teateroplevelse.

Læs mere om talks.

 

NYD LÆKRE TEATER-TAPAS INDEN SHOWET

Få en god start på aftenen, og nyd teater-tapas fra restaurant SuRi i vores hyggelige TeaterCafé inden forestillingen.
Pris 195 kr. (tilkøbes sammen med din billet)

 

TEATERCAFEEN

I TeaterCafeen finder du også et udvalgt af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt.

Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen allerede, når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen med kolde eller varme drikke, søde eller salte snacks.

 

  • Priser: 65 - 195 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode: 28.
    Marts -
    4.
    April
    2020
  • Kategori: FAMILIE
  • Alder: Fra 10 år
  • Varighed: Kommer senere
  • Gratis med:

    2019-20

“En virkelig rørende sørgelig historie”
Pipalukbooks (om bogen Ud med Knud)
“Stor indsigt i både livet og døden ... en smuk historie, som åbner mange døre”
Politiken (om bogen Ud med Knud)
“Empati og fortælleglæde ... anbefalelsesværdig læsning”
Fyens Stiftstidende (om bogen Ud med Knud)
“Decideret rørende”
JyllandsPosten (om bogen Ud med Knud)
“Følsomt og morsomt portræt af en kræftsyg dreng ... man føler sig i godt selskab”
Weekendavisen (om bogen Ud med Knud)

Medvirkende

Albert Stein Ankerstjerne / Skuespiller

Maria La Cour / skuespiller

Kristian Holm Joensen

/ skuespiller

Michael Slebsager / Skuespiller

Leiv Arne Kjøllmoen

/ instruktør

Jesper Wung-Sung

Jesper Wung-Sung /Forfatter til bogen ud med knud