FORTÆL DIN HISTORIE!

Covid-19 har ramt Danmark, din hverdag, dit liv!
Hvilke oplevelser, tanker og overvejelser går igennem dit hoved?
Hvordan har du oplevet Coronaens indtog? Som nogle tiltrængte hjemmedage? Selvisolation? Overarbejde på hospitalet? Indlagt? Er du testet? Positiv? Negativ?!

 

SAMMENFALD er vores allesammens fortælling om vores verden, når den rammes af en pandemi. Holbæk Teater inviterer dig til at bidrage til fortællingen med din personlige oplevelse af Corona-krisen. Fortæl os dine inderste tanker, dine oplevelser, dit håb, din frygt.

 

Din historie som podcast

En dramatiker samler alle de indkomne historier til en fortælling, professionelle skuespillere lægger stemmer til og det hele bliver klippet sammen til en podcast.

 

Alle kan deltage

Om du er ung, gammel, høj, lav, fra øst eller vest – om din historie er kort eller lang. Så længe du vil dele din historie, som relaterer til emnet.
Send din historie til os på corona@het.dk inden den 30. april – gerne som word-fil eller pdf.

 

Det med småt

Vi forbeholder os retten til at udvælge og redigere de indkomne historier og frit at tage kunstneriske valg i et ønske om at ende op med det bedst mulige resultat. Ved at deltage afstår du samtidig dine rettigheder til din tekst. Holbæk Teater lægger podcasten frit tilgængeligt på egen hjemmeside og en række af de mest benyttede udbydere af podcasts. Alle indsendte historier krediteres med navn. Du bestemmer selv om det skal være dit fulde navn, fornavn eller kaldenavn. Bare husk at gør os opmærksomme på det i din mail.

 

På museum

Podcasten Sammenfald bliver en del af en fortælling på Museum Vestsjælland. Danmark er lukket ned, og alle er på den ene eller anden måde påvirket af Corona-virussen. Museum Vestsjælland samler erindringer ind, så vi kan fastholde oplevelser og tanker fra en usikker og historisk tid.
Læs mere her

 

Medvirkende // podcast:

Dramatiker: Robert Reinhold
Instruktør: Kristoffer M. Hansen
Klip og musik: Mathias Nielsen
Stemmer: Bliver præsenteret løbende….