HYGGE
TeaterCafeen på Holbæk Teater

Start dit besøg i TeaterCafeen

Mange af vores gæster nyder at starte aftenen i TeaterCaféen med hyggeligt samvær over et godt glas og lækre TeaterTapas fra Maskinværkstedet. TeaterTapas skal forudbestilles sammen med dine teaterbilletter.

I TeaterCaféen kan du købe et godt glas vin, en kold øl eller en lækker kop kaffe samt diverse snacks i sødt og salt kategorien.

Bestil til pausen inden forestillingen 

Hvis du skal se en forestilling med pause, kan du bestille til pausen, når du kommer. Så kan I springe køen over og nyde pausen med et godt glas vin, en kop friskbrygget kaffe eller hvad der måtte friste jer.

Teatertapas

TeaterTapas fra Maskinværkstedet er bidder af Spanien, middelhavets og sydlandsk kultur, baseret på vores egen egns stolte madskatte. Maden forsøger ikke at være gourmet, til gengæld er smagen præcis, som den skal være.

Vores tapas består af forskellige små retter, baseret på lokale råvarer i sæsonen, og sammensættes af Maskinværkstedets køkkenchef. Tapasretterne skiftes ud ca. hver anden måned, så de passer til årstiden.

Læs mere om Maskinværkstedet her.

 

TeaterTapas på Holbæk Teater   TeaterTapas på Holbæk Teater